Indbydelse til sommerafslutning 11. – 15. juni
- morten9536
- 21. maj
- 1 min læsning

Fra 11. – 15. juni afsluttes studieåret i uddannelsen. 4 Level med 4 studerende har en lille turné med visninger og samtaler 11. og 12. juni på Marjatta og Vidarskolen. Fremlægninger af kunstnerisk-praktiske opgaver, projekter og soli samt performative visninger fra årets arbejde vil finde sted lørdag 14. juni på Kristofferskolen i Roskilde.
Alle dage er platforme for udveksling om aktuelle spørgsmål og innovative tiltag for eurytmien i Danmark. Eurytmien er i en brydningstid. Globalt tager nye uddannelsesformater form, som på forskellig vis udvikler tidligere værdier og forståelser for at bibeholde en basal eksistens af eurytmien som bevægelseskunst, -terapi og -pædagogik. Denne udvikling inviterer vi til at se på, drøfte og tage stilling til!
· Onsdag 11. juni kl. 19.00 Ristolahaven Marjatta, Bækkeskov Stræde 26A, Tappernøje
· Torsdag 12. juni kl. 17.30 Vidarskolen, Brogårdsvej 61, Gentofte
Åben invitation til visning og samtale med skoler og institutioner, kolleger og ansatte om uddannelse og eurytmiens vilkår og fremtid.
· Lørdag 14. juni kl. 15.30 Kristofferskolen, Linkøpingvej 183, Roskilde
Invitation til 4. Levels fremlægninger, projekter, soli samt et nordisk inspireret gruppeforløb. I tilknytning hertil feedback og samtale om uddannelse og eurytmiens vilkår og fremtid.
Efterfølgende frugt og lette forfriskninger.
Comments