top of page

HELSEEURYTMI

Det er muligt at søge individuelle sessioner i helse-eurytmi og sakral-eurytmi med Vera Koppehel via Instituttet. Disse kan finde sted på engelsk eller tysk.

Vera er præsenteret på ‘Om os’ under ‘Instituttet’.


Kontakt Vera: 

Telefon: +41 76 365 77 55
E-mail: vera@inspired-movement.eu

Eurytmistave
HELSEEURYTMI ER

 

Helse-eurytmi er en helhedsorienteret terapiform, som forholder sig konkret til erkendelser om mennesket og dets forhold til makrokosmos.

 

I eurytmien forstås mennesket som et væsen der lever i sammenhæng med kosmos, hvilket forbinder os med vitale processer. Sygdom eller ubalance peger på at mennesket er “faldet ud” af den holistiske sammenhæng. Det er eurytmi terapiens mål at genskabe forbindelsen til disse vitale processer. Dette sker igennem formidling af specifikke vitaliserende og kreative bevægelser og øvelser.

 

Bevægelserne aktiverer bl.a. de selvhelbredende kræfter og virker regulerende over for stofskifte og vejrtrækningen på de tre hovedaspekter af mennesket – tænkning, følelse og vilje.


Rudolf Steiner udviklede eurytmien i første omgang som kunstform til anvendelse i scenekunst og pædagogik.


I 1921 introduceredes også eurytmiens terapeutisk–helende aspekter, og siden da er den blevet anvendt og udviklet af læger og helseeurytmister over hele verden.

 

Helseeurytmi bliver også anvendt som supplerende og støttende bevægelsestræning til anden helhedsorienterede behandling.

PROJEKTER 22/23

Pilot-projekt – 2022/23 – ‘HEALTH & FLOW’
Terapeutisk anvendt eurytmi 

 

 

Bevægelsens terapeutiske potentialer – små indsatser – stor effekt: 


Specifikke eurytmiske bevægelser kan styrke vores immun-system, de selvhelbredende kræfter og vores velvære på en konkret og bæredygtig måde. På udvalgte tema-dage og moduler i studieåret 2022/23 – åbent for terapeuter, lærere og øvrige interesserede – vil vi beskæftige os med grundlæggende terapeutiske elementer i forbindelse med eurytmi og bevægelse. Modulerne vil virke som ‘lærende fællesskaber’ indenfor helheds-orienteret menneske- og sundhedsforståelse med fokus på udvikling af metoder og diagnostiske færdigheder relateret til bevægelse. Hele vores næste studieår vil i øvrigt generelt være orienteret imod temaet sundhed.

 

Interesseret? – Hjertelig velkommen! Tag kontakt! 


E-mail: morten@eurytmiuddannelse.dk

 

bottom of page