OM EURYTMIUDDANNELSE I DANSK, NORDISK OG INTERNATIONALT REGI
Fælles for de nordiske uddannelser er at vi fra første uddannelsesdag arbejder med styrkelse af selvberoenhed / self-empowerment og med pædagogisk-kunstneriske mål.
Siden 2014 har arbejdsmøder og sammenkomster, også med studerende, fundet sted i Järna, Oslo og København til temaet ‘Nordisk Eurytmiuddannelse’.
Visioner for nye generationer af eurytmister: Hvad er tidssvarende uddannelsesformer? – tidssvarende uddannelsesindhold? Eurytmisten anno 2025 – anno 2030 – den alment bevægelseskompetente og -pædagogisk skolede lærer?
I takt med bevægelsesrelaterede sygdomme, diagnoser, forstyrrelser og lidelser objektivt øges behovet i skolerne og i samfundet for bevægelsespædagogik og -terapi. Eurytmien har uvurderligt potentiale at udvikle og bidrage med, og dette må gerne også finde sit nedslag i nytænkende uddannelser.
I disse nordiske initiativer samarbejder lærerkræfter tværs over Skandinavien, ja tværs over Europa, for at trække på uddannelseserfaring og udvikle nye undervisningskompetencer til de nye udfordringer.
Ikke kun i Norden men i hele verden drøftes spørgsmål om eurytmiuddannelsers udformning, indhold, undervisnings- og læringsmetoder. Spørgsmål om uddannelsernes ’appeal’ til de nye generationer står centralt. Manglen på eurytmilærere er overalt i verden mærkbar. Flow&U og Institute for Inspired Movement er sat i verden for at bidrage til en positiv forandring her!
Styrk-eurytmien.dk er en støtteforening for eurytmien i Danmark. Den støtter primært uddannelse og studerende, men også andre tiltag for eurytmiens videre vækst og udvikling.
Link til støtteforeningen: http://styrk-eurytmien.dk
Eurytmi for en bedre verden!